“Vi rummer alle uendelig mange nuancer af naturlig skønhed i håret. Det brænder jeg for at vise. Det er min passion”
Annette Collin
Håret giver os alle en fantastisk mulighed for at vise vores naturlige skønhed, det er unikt, vores helt eget og en naturlig del af vores personlighed, som vi kan lege med og skifte udseende på, alt efter hvilken side af os selv vi ønsker at vise.
Igennem vores oldnordisk kultur har både kvinder og mænd flettet håret på uendelige mange kreative og kunstfærdige måder.
Flet af håret er en simpel måde at vise hårets naturlige skønhed på. Legen, kreativiteten og friheden i at flette bringer os i kontakt med vores naturlige skønhed og os selv. Fletningen er nærmest en meditativ og spirituel oplevelse af os selv og en fysisk manifestation af vores skønhed.
At flette sit hår er en tradition og en kulturarv som alle kan lære og lave. Lad os tage hårets naturlige skønhed tilbage – ved at flette det!
Jeg har studeret oldnordiske hårfund, teknikkerne, flettet autentiske fletninger og nyfortolket dem, kombineret dem med min faglighed og kreativitet og forklaret fletningerne trin for trin. Så det ældgamle kunsthåndværk lever videre i en nutidig udgave.
Jeg har arbejdet som frisør i 30 år i forskellige professionelle frisørsaloner. Samt arbejdet som freelance hår & makeup artist for forskellige medier blandt andet for ugeblade og magasiner.
I oktober 2016 udkom min første flettebog om ”Vikingeflet” med step by step-guide til smukt og moderne vikingelook. Bogen er nu blevet til en serie ved en udgivelse i juli 2018 med ”Skjoldmøen & Vikingen” flette- og makeupguide og ved den nyeste udgivelse i juni 2023 med ”Oldnordisk flet – på en ny måde”.
© 2024 Vikingeflet – Designet af Aveo web&marketing